Bydelsråd med og uden valg

Valgaften på Karens Minde

5/1/1996
Enhedslisten holdt valgaften på Karens Minde, hvor de valgte deres medlem til bydelsrådet. Valghandlingen var udtryk for en protest mod udpegningen og en beskeden erstatning for den valgkamp, som bydelen blev snydt for. HSOS var vært for bespisningen og arrangementet, der bestod i valgflæsk – stegt og med persillesovs – og levende musik ved »Discount-Bo og Lavprisdrengene«.

Af: Vagn Smed, 

Der var to kandidater, begge tilmeldt rettidigt, og én suppleant. Inden valghandlingen blev alle de indfødte jaget ud i haven og stillet i kø. De kunne så gå ind igen og få udleveret deres stemmeseddel mod forevisning af sygesikringsbevis.
De to kandidater var Theodor Hesselberg og Ea Gomard. Theodor stillede op hånd i hånd med den grønbrogede tudse, for hvem han holdt en smuk forsvarstale.

Tudsens tid er ude, sagde han, og det skyldes, at Gåsebækrenden er blevet lagt i rør, og at erstatningsgrøften for Gåsebækrenden nu bliver fyldt op med jord. Det sker desværre på et tidspunkt, hvor tudserne er stærkt optagede af slægtens overlevelse, hvorfor alle hannerne mødes om aftenen for at synge! Men uvidende om A/S Øresunds skumle planer, mødes tudsehannerne i netop erstatningsgrøften, som langsomt, men sikkert fyldes op med jord, hvorfor sangen ligeså sikkert, langsomt vil forstumme …
Ea Gomard blev valgt; hendes valgtale springer vi over, fordi der andetsteds på denne side er et interview med hende. Suppleanten Per, hold en oprørsk tale, hvor han pointerede at Kgs. Enghave Bydelsråd sikkert vil få brug for en til at sparke dem bagi, og at han ville gøre det, når Ea ikke var der.

Deres udsendte sivede lidt rundt og faldt i snak med en dame om arbejdsløshed. Hendes pointe var, at mange kommer styrkede ud af en arbejdsløshedsperiode. Jamen folk har jo ingen modstandskraft, forsøgte jeg, og henviste til Ikea og TV, og i øvrigt, hvis man skal overleve en arbejdsløshedsperiode, så kræver det, at man har et vist kulturforbrug – interesser og den slags! Hun insisterede; hun kendte mange, der var gået styrket ud af det. Jeg endte med at tænke om mig selv: En gang sagsbehandler, altid sagsbehandler.

Ved baren stod en anden dame. Jeg spurgte: Sig mig, hvor er protesten henne i det her arrangement? Protesten, sagde hun undrende, vi har afleveret underskrifter, og vi holder valgaften som en protest imod udpegningen, og vi har fået en mediedækning som ingensinde før. Ja, men der var ingen, der gad diskutere politik efter valgtalerne, fortsatte jeg, der var kun ét spørgsmål. Hun så på mig stadigt med et undrende smil og sagde: Jeg synes, du er noget negativ!

Jeg stillede mig lidt for mig selv for at sunde mig. Heldigvis var der et par damer, som så min sølle forfatning og inviterede mig over til deres bord – reddet tænkte jeg. Efter at vi havde leget henholdsvis terapeut og patient, kom snakken ind på aftenens anliggende. Jeg sagde, at hele arrangementet jo var et udtryk for, at Enhedslisten ingen kandidat havde, og derfor havde arrangeret hele molevitten, og at HSOS, fordi de ikke havde gennemskuet partiegoismen i hele foretagendet, beredvillige havde påtaget sig besværet med at arrangere det. Min borddame så på mig med et hjerteligt og overbærende smil og sagde: Du trænger til at få dig en ung kone!

Her blev jeg opsøgt af en medarbejder ved Radio Ratatosk. Han forsøgte at inddrage mig i en diskussion, der verserede i en nystiftet forening ved navn FUP. Man var nemlig – selv om foreningen var stiftet samme dag – allerede delt i to fraktioner. Man var enige om, at linjen fra Sydhavnen skulle tages op på større plan, og havde derfor taget navnet »Foreningen for Udpegning af Politikere«. Man var også enige om, at Borgerrepræsentationen skulle udpeges af Folketinget, men hvem skulle udpege folketinget? Det var på dette spørgsmål fraktionsdannelsen var sket. Skulle det være dronningen eller EU? Jeg sagde, at jeg allerede havde meget at tænke på, men at det formentligt måtte være EU, eftersom det var det for tiden mest moderne …
Efterhånden var vi ikke ret mange tilbage. Kun nogle få herrer, som spiste kold valgflæsk dyppet i stiv persillesovs – mens vi sang!
Emneord: