Enhedslisten ser på Sydhavnen

Enhedslisten ser på Sydhavnen

11/1/1997
Af : Vagn Smed, 

Først forlød det, at Enhedslisten ikke stilede op, men så stod der pludselig 8 kandidater. Hvad er der sket?
PHP: Man kan jo sige, at vi har taget os sammen. Det har været svært for stort set alle partier at komme op at stå. I Enhedslisten har Sydhavnen hørt sammen med Vesterbro.

Har det noget at gøre med, at Sydhavnslisten stiller op?

EG: Nej, det har noget at gøre med, at Enhedslisten er en organisation, der efterhånden er gammel i gårde både landspolitisk og kommunalpolitisk. Enhedslisten er en samling af venstrefløjs-partier, og selvfølgelig er det Enhedslistens politik at stille op til et bydelsrådsvalg.

Havde det ikke været naturligt at stille op på Sydhavnslisten?

PHP: Forskellen ligger måske i, at vi stadig er socialister. Det indebære, at man mener forskellige ting, der også afspejles i det, vi har sendt ud.Der er da forskel på Enhedslisten og Sydhavns-listen, men der er da også socialister med i Sydhavnslisten – men de har så valgt ikke at tone rent flag.
Grunden til, at vi ikke er gået ind i Sydhavnslisten, er også, at for os er der nogle ting, der ér afklaret, som vi ikke kan se, der er grund til at diskutere forfra. Det er nok der, Sydhavns-listen havner.
EG: Netop som verden ser ud i dag, er det endnu mere nødvendigt at sige, at tingene godt kan fungere anderledes. Det er ikke nødvendigvis den kapitalistiske model, der er den eneste.

Hvad er det så, I holder fast ved?

EG: Vi ønsker, at borgerne bliver så meget inddraget som overhovedet muligt i beslutninger, som har med dem at gøre. Det er der jo lidt forskel på; det der med at bydelsrådet ikke bare skal være endnu en instans – som bestemmer – men tværtimod skal vende det lidt på hovedet, så det er borgerne, der bestemmer, hvad der sker i bydelsrådet.

Er I tilfredse med Bydelsrådets udvalgs- og mødestruktur?

EG: Nej, jeg syntes ikke det fungerer godt nok. Udvalgene har ikke været i stand til at få debatten ud. Det syntes jeg godt, man kan prøve at gøre bedre. Nu hjælper det forhåbentlig med kvarterløftet; der er i hvert fald gjort et forsøg på at få en hel masse til at deltage, og der har været rimeligt med folk til møderne. Jeg håber, at arbejdsgrupperne kommer til at fungere, fordi man så vil have en større kreds af mennesker, hvor tingene kan diskuteres.
Det er en unik chance at kunne lave et demokratiforsøg samtidig med, at der er nogen penge at gøre noget med. Hvis man virkelig får inddraget alle mennesker omkring det, så kan man understøtte dels at få kvarteret løftet de steder, hvor det skal løftes, og dels kan man få brugt indflydelsen. Jeg synes, de understøtter hinanden

PHP: Den direkte deltagelse forsvinder let, jo flere rum man laver af demokrati. Man har demokrati i EU, demokrati på folketingsplan, i Køben-havns Kommune og i Sydhavnen – sådan i gammel-dags forstand – et sogneråd; altså et afgrænset og begræn-set demokrati. Men de rammer kan jo godt sprænges, hvis de almindelige mennesker fx går ind og siger, at de der veje, som er en del af Sydhavnen, vil vi ikke have.

Hvordan vil I løse problemet på P. Knudsens Gade?

EG: Diskussionen hænger jo sammen med hele København. Vi kan ikke bare sige, vi ikke vil have bilerne, og så sende dem ind gennem Frederiksberg. Men problemet skal løses med bl.a. betalingsring og kollektiv trafik, og presset skal være så stort, at de er nødt til at beslutte det. Det er sådan det skal løses.

De to skoler vil gerne i gang med en udvikling. Hvordan vurderer I mulighederne for at de kommer det?

EG: Langsomt bliver mulighederne mere og mere åbne, men tingene går meget langsomt. Man skal have alle med i diskussionerne: forældrene, skolens ledelse, lærerne, politikerne og embedsmændene. Det er jo ikke mange år siden, man lavede det hele om.
Dialogen er kommet i gang nu, man kan begynde at diskutere, hvad der kan være anderledes – men den har været svær at få i gang.

Hvad er det for områder i skolerne, der skal styrkes eller udvikles?

EG: Indskolingen og udskolin-gen. Jeg synes specielt, der er et problem i forhold til de tosprogede i indskolingen. Hvis man kunne få lavet nogle løsninger for de tosprogede, så de kan noget bedre dansk, når de kommer; det påvirker jo alle hele skole-vejen igennem.

Skal man ansætte tosprogede lærere?

EG: Ja, men det er ikke nok, dels er der et hav af forskellige sproggrupper, og man kan jo ikke skifte halvdelen af lærerne ud. En ting er, at det sprogmæssigt er svært for børnene, men det er også begrebsmæssigt og forståelsesmæssigt svært. Det betyder, at integrationen skal begynde i daginstitutionsmiljøet.
Jeg synes også, at sådan noget som klassekvotienten er fuldstændig horribel; sidste år havde vi nogle klasser på Bavnehøj Skole med 28 elever; det er så lidt bedre i år.
Der er heller ikke nok tilbud til de ældste klasser; der skal laves nogle flere projektorienterede tilbud.