Krigsmanden Fogh!

Mange husker sikkert, at det var Anders Fogh Rasmussen, der skabte den aktivistiske, krigeriske udenrigspolitik. Danmark skulle absolut rodes ind i USA's krige i Afghanistan og Irak. Senere blev han belønnet for dette med posten som NATO's Generalsekretær.
Sjælden forsømmer han en mulighed for at vise sin krigeriskhed, hverken i tale eller handling.
Nu er krigsmanden bekymret for udviklingen i Grækenland. Det er ikke den sociale massakre, der truer landets arbejdere og fattige, der giver panderynker hos Fogh. Nej, EU's vanvittige nedskæringskrav truer det græske militær! Uagtet, at Grækenland er det næstmest oprustede land i verden efter USA, så løfter Fogh advarende pegefingeren.
Kandiderer denne krigsgalning til en ny periode i spidsen for NATO, eller har han en direktørpost i våbenindustrien i sigte?

Egon Laugesen
Ernie Wilkinsvej 3, 1. mf
2450 København SV 

Emneord: