Læserbrev sendt til Politiken: Indlysende!

Et flertal i Folketinget vil ha' Danmark med i EUROTRAKTATEN. En traktat med en bestemmelse om, at underskuddet på statsbudgettet højst må udgøre 0,5 % af bruttonationalproduktet. Den skal gælde "permanent", altså til evig tid!

Fremtidige folketingsflertal kan således ikke bestemme, at underskuddet må være 0,7% eller 1%. Folketinget er "permanent" afskåret fra at bestemme størrelsen på statsunderskuddet. Det er suverænitetsafgivelse og skal derfor til folkeafstemning. Jf. grundlovens § 20. Det er så indlysende, at selv EU-ja-sigerne, juristerne i justitsministeriet og LO's top burde kunne forstå det. 

Egon Laugesen
Ernie Wilkinsvej 3, 1. mf
2450 København SV