Kommunalvalgkampens vigtigste temaer: Artikel fra Kritisk Debat

Af John Andersen

Til 1. Maj på Karens i Sydhavnen, København snakkede jeg med en kvinde på 57. Hun var lige blevet fyret efter 26 års ansættelse som rengøringsassistent. Rengøringen på alle kulturhusene i København under Venstre borgmester Pia Allerslev havde været i udbud og de tidligere ansatte var blevet fyret. Hun sagde : jeg har altid været socialdemokrat, men til kommunalvalget stemmer jeg på Enhedslisten og tilføjede, men I får fandme ikke min stemme til folketingsvalget: I vil jo afskaffe kongehuset ... Jeg forsikrede hende om at kongehusets afskaffelse jo heller ikke var noget kommunerne kunne blande sig i.

To uger forinden havde jeg været til møde med S, SF og Enhedslisten og den Københavnske fagbevægelse, hvor det blandt andet blev drøftet om der kunne være en kommunalpolitisk Skævt 2 kampagne. En af diskussionerne var, om der kunne skabes enighed om en "fra outsorcing til insorcing" målsætning, dvs at partierne skulle forpligtige sig på et kritisk serviceeftersyn efter mange års udlicitering og en konkret strategi for udliciterede opgaver tilbage i kommunerne eller til non-profitvirksomheder. Kunne fagbevægelsen og de 3 partier lægge en fælles strategi?

Svarene fra S og SF var nølende og mødet endte uden en klar konklusion. Der var dog enighed om at stramme op på kædeansvar og sociale klausuler for de mange private entreprenører, der arbejder for kommunale skattekroner, men fx ikke ansætter lærlinge trods klare målsætninger herom.. Her har Metrobyggeriet i København bla. været i søgelyset, da det kom frem at der var ansat 2 lærlinge her.

Et af de vigtige temaer i kommunalvalgkampen

  1. Alle prognoser (se Altinget....note) peger på at Enhedslisten til efteråret får sit kommunalpolitiske gennembrud. I mange kommuner vil der for første gang være en Enhedsliste-gruppe til at fungere som vagthund og talerør for folkelige bevægelser, der mobiliserer for den fælles velfærd og miljøet og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning ( jf den seneste mobilisering mod offentlighedsloven).
    Nogle steder vil vi også se Socialdemokrater og SF'ere går til valg på, at de er imod deres partitop. I København har den unge socialdemokratiske borgmester Anne Vang fx meldt sådan ud. I København står Enhedslisten til at få op til 25-30 pct på niveau med Socialdemokratiet. Enkelte steder rundt i landet vil vi sikkert også se opstillling fra fx Social Balance, der er en af de grupper af tidligere lærere, SF og Socialdemokrater, der overvejer en ny partidannelse.

    Hvis de politiske ledere ikke træder i karakter, risikerer kommunerne en skæbne som amternes, lyder det til debat om den lokale magt.


    For EL vil kommunalvalget derfor efter alt at dømme betyde en markant politisk og organisatorisk konsolidering som landsdækkende parti. I mange byer vil dette for alvor kunne skubbe til den omstrukturering af venstrefløjen og fagbevægelsen, som er i gang i disse år. Den lokale fagbevægelse og almen nyttige boligselskaber vil fx i langt højere grad end hidtil henvende sig til Enhedslisten for at diskutere fælles anliggender og turde stille krav til socialdemokratiet og kommunen. Man kan derfor håbe på, at den markante frustrationen i SF's og Socialdemokratiets bagland i forhold til regeringsprojektet i et vist omfang kan blive samlet op lokalt. Politisk burde der i en del kommuner være gode muligheder for at udvikle bredere velfærdskoalitioner, der forhåbentlig også på sigt kunne finde et samlet udtryk nationalt ved at kræve opgør med nedskæringspolitikken. Her kan den danske venstrefløj f.ex lade sig inspirere af den Norske.........

    Fremgangen skal også bruges til sætte skarpt fokus på Kommunernes Landsforenings dybt problematiske rolle ( senest ved lærerkonflikten), som finansministeriets og statens forlængede arm fremfor at være kommunernes interesseorganisation. Her er opgaven selvfølgelig at kritisere den alt dominerende borgerlige økonomiske diskurs om at skatter og offentlige udgifter ikke må stige, fordi det vil svække konkurrenceevne, kreditværdigheden hos den internationale finanskapital osv. Det kommunaløkonomiske jerngreb er en underminering af ellers lovpriste kommunale selvstyre: Der er ikke lokal frihed til at lade skatten stige til bedre velfærd og miljø: det nemlig udløser kæmpe "dummebøder".

    Selv indenfor at traditionel økonomisk tankegang er dette uforståelig: hvis der kræves skat op til kollektiv forbrug, som omsættes direkte

    Fremgangen vil også gøre det mulig at skabe, men vil det overhovedet gøre en forskel med de snævre økonomiske rammer kommunerne er bundet op af?

    En helt oplagt opgave politisk prioritering er oprydning efter New Public Management regimets hærgen i flere årtier (ref. til tidligere artikler i kritisk debat). Trods retorik fra fx De Radikale om tillidsreform, afbureaukratisering, regelforenkling osv. er der siden regeringsskiftet stort set ikke kommet andet end mere varm luft fra Christiansborg på dette punkt, selv om man skulle mene, at der her havde været var nogle nemme point at hente hjem for SSFR regeringen.

    Lad os tage et eksempel: Det koster det ikke noget, men frigør tværtimod ressourcer at afskaffe hjemmehjælpernes stregkoder, hvor der er blevet opbygget et system, hvor der skal registreres (hvilket tager omsorgs tid fra hjemmehjælperne), skal kontrolleres og sanktioneres (hvilket tager tid for mellemlederlaget). Samtidig skal det voksende " DJØF fedtlag" (et udtryk jeg har fra EL's kommunalpolitiske rødder)orkestrere hele denne øvelse, hvilket heller ikke er gratis. En gang imellem skal der også laves eksterne evalueringer af private konsulentfirmaer. Staten i form af moderniseringsstyrelsen kræver også data og rapporter om, hvorfor der ikke er en større andel af hjemmehjælpen som er kommet i udbud. Den kommunale pligt ( det kommunale selvstyre er også på dette punkt blevet Disse evalueringer skal oftest i udbud, hvilket også kræver kommunale jurister, der kender de komplicerede regelsæt her og kan orkestrere hele processen.

Når retorikken

hvilket blandt andet hænger sammen med slotsholmen

Derfor er tiden inde til at venstrefløjen, fagforeninger om

Her er rigeligt at tage fat på

- 1. kritisk eftersyn af udliciteringer , fx brugen af andre aktører, konsulentfirmaer – røde besparelseskataloger. Fra out sorcing til insorcing!

- 2. På det helt lavpraktiske plan

oprydning efter NMP regimet

- Dokumentation af at en stigende anden af offentlige udgifter ryger tilbage

- afvikling af stregkoder fx hjemmehjælp København)og detaljestyring – tillidsreform

- oprydning i bonuslønordninger, fratrædelsesprivilegier og ugennemsigtighed omkring topledes løn og ansættelsesforhold – ny politik for ledelse- af DFØFisering

Baggrund: paradokset mellem mere og mere rigid NPM og en fragmenteret men nogle gange innovativ projektkultur, brugerdreven innovation.....

forsøg med at udvikle nye ledelses og styringsmodeller brugere , fagbevægelse og kommuner:helt anerledes kontakt lokalt se Jesper KielFokus på KLs dybt problematiske rolle. KL er blevet et teknokratisk.....statens forlængede arm

Den danske kommune model i fare!!!

Grøn omstilling

Samsø

Social økonomiske virksomheder fx i udsatte områder, miløjområdetdemokratisk planlægning – ny plan lovskolerne som demokratiopdragende – commuty mappint etcvidens- aktionsforskning

Boligpolitik: ungdomsboliger på plejehjem – Roskilde.

Opkøb boliger og gør dem almene