Vores historie i Sydhavnen

Enhedslisten blev dannet i 1989 af Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP). Ved at gå sammen kunne man skabe et politisk alternativ til venstre for SF. Enhedslisten kom første gang i folketinget i 1994 og har siden udviklet sig til et selvstændigt parti, som i dag har over 4.000 medlemmer.

  Helt fra Enhedslistens fødsel har der været medlemmer i Sydhavnen, ikke som en selvstændig Sydhavnen afdeling, men som del af Vesterbro-afdelingen.
Men endelig i august 2005, dukkede der pludselig et brev op, der varslede forandring:

Ny afdeling i Sydhavnen !?

Det har rumlet længe! Efter at vi kan konstatere en 100% fremgang i medlemsantallet siden valget, (fra 25 til 50 medlemmer), i Sydhavnen alene, vil vi nu forsøge at se, om der er basis for dannelse af en ny, selvstændig afdeling.
Derfor indkalder undertegnede til et stiftende møde: onsdag, d. 31.8. 2005 kl. 19.00.
Mødet afholdes i Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, mødelokale 2.
Der vil inden være mulighed for at mødes til fælles spisning i cafeén. Der serveres ”forloren kænguru” (45 kr. for medlemmer af Kulturhusforeningen,
50 kr. for andre). Husk at tilmelde jer, senest, dagen før på tlf. 36 14 84 36.
Ud over – forhåbentlig – at vi starter en ny afdeling, vil vi naturligvis snakke om og planlægge den kommende valgkamp, samt snakke om oplagte aktiviteter og lokalsladder.
Vi håber på at se mange, nye som gamle medlemmer – vel mødt!
Endelig dagsorden vil blive udsendt kort tid inden mødet.

K.h. Anders, Robert og Kaj


Og så var dén ged sådan set barberet...


»Partiet« Enhedslistens historie kan læses hér

Emneord: